logo6

Adresse:

Bispebjerg Torv 1, 2400 København NV.

Kontaktoplysninger: 

Hjemmeside:www.dansekapellet.dk

Facebook:https://www.facebook.com/Dansekapellet

Booking: Mette F. Hedegaard, mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., tlf.: 82205731

Navne på egnede sale:

Teatersalen og Kuppelsalen

dansekapellet

Beskrivelse af salene:

Teatersalen: Teatersalen egner sig til de større koncerter (kammerkoncerter). Salen måler 13,5 m x 13,2 m, og 5,9 m i højden. Inden for sideben måler salen: 10 X 10. Teatersalen kan mørklægges. Der er ingen bagscene eller sidescener. Teatersalen er brandmyndighedsgodkendt til i alt 349 personer.

Kuppelsalen: Kuppelsalen egner sig til de mindre koncerter (måske mest til korkoncerter eller workshops). Salen er ellipseformet og har kuppelloft med lysindfald fra vinduer langs kuplen. Salen har trægulv og måler 8,68 m diameter fra dør til trappe og 11,55 m diameter på tværs af salen. I højden måler salen: 6,10 m til lysrig og 11 m til toppen af kuplen. Der er ikke mulighed for mørklægning af Kuppelsalen. Kuppelsalen er brandmyndighedsgodkendt til i alt 150 personer.

Beskrivelse af akustik:

Teatersalen: Salen er lydmæssigt på den tørre side, og man kommer til at ’spille op’ til publikum. Et spændende og lidt anderledes rum.

Kuppelsalen: Salen er rund! – lyden kan derfor være svær at styre, og rummet er lidt overakustisk.

Teknik til rådighed (lys, lyd, samt teknisk mandskab):

Teatersalen: I Teatersalen er et lydsetup med mulighed for afspilning af lyd fra CD afspiller og minijackstik (lydudgang fra computer, mp3afspiller og de fleste telefoner). Der er forestillingssetup med digital mixer og Yamaha LS9 lysmixer. Der er teknisk mandskab til rådighed mod betaling á 280 kr. i timen. Medbringes egen tekniker skal denne godkendes af Dansekapellets teknikere.

Kuppelsalen: I Kuppelsalen er der lydsetup til mindre koncerter. Der er mulighed for afspilning af lyd fra CD afspiller og minijackstik (lydudgang fra computer, mp3afspiller og de fleste telefoner). Der forefindes 1 stk. 3*32A kraftstik. Der forefindes et lysanlæg til mindre koncerter bestående af 8 X1kw fresneller og 12 dæmperkanaler.

Back-stage faciliteter (opbevaring/omklædning/toiletforhold):

Back-stage faciliteterne er begrænsede til et sminkerum/garderobe til solister i umiddelbart tilknytning til teatersalen, men der er mulighed for at leje en af husets øvrige sale (såfremt de er ledige) med henblik på opbevaring af instrumenter. Der er til gengæld rigtig gode omklædnings – og badefaciliteter i kælderen med aflåste skabe.

Publikums kapacitet (antal pladser/komfort):

Teatersalen: Der er plads til 150 publikummer, der sidder direkte på publikumsopbygningen. Der er mulighed for lån af puder. OBS! Der kan af brandhensyn ikke anvendes stole.

Kuppelsalen: I kuppelsalen sidder publikum normalt enten på gulvet eller på bænke langs salens væg. Der er max. plads til 40-50 stole, men Dansekapellet råder ikke over ret mange stole.

Begge sale har handicap-adgang.

Min. nødvendigt mandskab (indluk/vagt/brandvagt):

Der skal som minimum være 1 person fra Dansekapellet til stede under arrangementer, der er åbne for publikum, som vært. Denne person aflønnes med 280 kr. i timen og skal være til stede fra 1 time før publikum ankommer, til alle publikummer er gået.

Billetsalgs varetagelse:

Det står man selv for.

Markedsføring:

Det står man selv for.

Pris for leje pr. dag/time på hverdage/weekender:

Teatersalen: Teatersalen lejes pr. dag for 2500 kr.

Kuppelsalen: Kuppelsalen lejes pr. time for 200 kr. (min. 2 timer)

Skal der lejes ekstrasale til opbevaring af instrumenter koster dette 125 kr. i timen pr. sal.

Tilgængelighed (Bedste perioder for leje, samt tidspunkt for booking):

Begge sale er booket lang tid i forvejen i sæsonen. Det tilrådes derfor at booke mindst 6 måneder før man skal anvende lokalet. Lidt anderledes er det dog i sommerperioden, hvor presset ikke er så stort på salene og mulighederne meget større.

Adgangsforhold:

Bus 6A og 66 kører lige til døren. Det er gratis at parkere omkring Dansekapellet, blot man parkerer indenfor de afmærkede parkeringsbåse.

Særlige bemærkninger:

Dansekapellet er relativt nyt og fremstår moderne, lyst og imødekommende. Det ligger op til Bispebjerg Kirkegård.